Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

7 min læsetid

At finde værdi i tider med usikkerhed

Vi reflekterer også over vigtigheden af en troværdig og dokumenterbar tilgang til bæredygtighed, der spejler de egenskaber og mål, vores investeringsprodukter har.

Refleksion over året, der gik
For et år siden var temaet i mit juletilbageblik: Pandemien, inflationen og risikoen for, at stormagtspolitik påvirker kapitalmarkederne. Man kunne fristes til blot gentage samme smøre, men egentlig vil jeg mene, at "usikkerhed" måske er et bedre epitet for den rejse, som 2022 har været:

"At være usikker er at være utilpas, men at være sikker er at være latterlig," som Sokrates menes at have sagt (frit oversat fra engelsk).

Gennem hele året har de kræfter, der påvirker kapitalmarkederne, været såvel helt reelle som aldeles forestillede. Det har overrasket investorerne, der endog har reageret med mistro, når de har set beviserne udlagt – en af mine gamle studiekammerater fra Royal Military Academy Sandhurst (britisk officeruddannelse, red.), Sir Jim Hockenhull, advarede i egenskab af britisk chef for forsvarets efterretningstjeneste, om Ruslands invasion af Ukraine tidligere i år, men oplevede at markedets spillere nægtede og kaldte risikoen usandsynlig.

For investorerne kan den nære fortid ikke længere vejlede om fremtiden, som den kunne engang. Penge har en pris, og den aktuelle indtjening tæller mest – hvilket faldet i tech-selskaber og andre vækstvirksomheder også viser. Det er i stigende grad usikkerhed og stemningen blandt markedsdeltagerne, der ligger til grund for det aktuelle sårbare marked, hvor selv den mindste gode eller dårlige nyhed synes at få en uforholdsmæssig stor effekt. Klogere mennesker end mig vil uden tvivl bidrage med komplekse analyser af dette i de kommende uger – bringe alskens fremtidsscenarier til bords og give lange udredninger af, hvad vi kan vente os med fokus på mikroskopiske variationer i renten, inflationen og andre af den slags variabler.

Selvfølgelig er den slags relevant, og vi vil læse og fordøje analyserne, men at være klar over, hvad man reelt kan vide noget som helst om, er vigtigere.

Vid, hvad du ved
I en usikker verden er det en stor fordel med en aktiv, prisdreven, kontrær og langsigtet investeringsstrategi som SKAGENs en stor fordel. Når alt omkring os er svært at overskue eller forudsige, bliver det vigtigt at vide præcist, hvad man køber, hvorfor – og til hvilken pris. Det gør en forskel, hvis man er i stand til at identificere de forandringer, som et selskab kan skabe for at forbedre deres resultat eller omdømme, og selvfølgelig bidrager til at facilitere forandringsprocessen. Ligeledes giver det forspring at være modig, når andre er frygtsomme – særligt i kombination med en længere investeringshorisont. Dette er for så vidt ikke specielt komplekst – det er sund fornuft. I bund og grund er det det samme i enhver periode med krise eller usikkerhed, uanset om den er international eller national. De aktører, der fokuserer på, hvad de kan styre, og er mere ligeglade med det, der ikke kan lade sig gøre, trives i sidste ende.

At holde sig for øje, hvad man reelt kan vide noget om, og så at handle på det, er to meget forskellige ting. Det ses tydeligt i måden, hvorpå vores kunder egentlig er enige i vores investeringsstrategi men stadig ikke tør sætte deres penge ud at arbejde i markedet. De søger større sikkerhed for, at markedet nu også er vendt og stiger igen. Men tag ikke fejl. Ingen vil bemærke det, før markedet er vendt, underordnet hvilken vej. Og i den situation er en trinvis tilgang til investering i dén grad sund fornuft. Så længe man investerer på den lange bane, er i markedet og får afkast løbende, reducerer man usikkerhedselementet og øger chancen for at være eksponeret i markedet på de helt rigtige tidspunkter. Det er sådan, vi investerer i SKAGEN, så det er er en vist fornuft i, at det også er sådan vi vejleder vores kunder i deres investeringsbeslutninger.

"Hel ved"
Det norske koncept "hel ved" – der helt bogstaveligt kan oversættes til "solidt tømmer" - er en vigtig test i SKAGEN. Vi har brug for, at de sammenhænge, vi indgår i, er ordentlige og troværdige, det gælder i særdeleshed vores investeringer. Er tingene solide, og kan de som "hel ved" modstå tidens tand?  Det gælder også bæredygtighed. Store dele af finanssektoren har været hurtige til at iklæde sig ESG-kappen, hvor der fremføres mange udokumenterede – men ikke desto mindre vidt udbredte – påstande. Den svaghed begynder så småt at tiltrække sig de regulerende myndigheders opmærksomhed – og det er absolut ikke for tidligt.

Vi har været mere ydmyge og har primært fokuseret på fortsat at integrere bæredygtighed i vores overvejelser i investeringsprocessen. Derudover har vi udviklet en mere struktureret dokumentation og opfølgning på dette område. Disse processer er omfattende og troværdige. De er også i overensstemmelse med vores investeringsfilosofi og mandaterne i de fonde, vi forvalter. Vi fortsætter med at fokusere på at engagere os aktivt i vores porteføljeselskaber på en række punkter inden for miljø, sociale forhold og ledelse. Men vores fokus vil altid være på de muligheder, der giver det største afkastpotentiale - dette er vores overordnede betroede ansvar.

SKAGEN Fondenes Nytårskonference 2023
Efterhånden som 2022 nærmer sig sin afslutning, glæder vi os stadig mere til en af de mest vigtige begivenheder i vores kalender, nemlig den 19. Nytårskonference. Onsdag d. 11. januar 2023 er vi vært for en hybrid-begivenhed i Oslo, hvor vi byder en række prestigefyldte talere velkomne. Vi glæder os til at høre fra navne som Mohamed El-Erian, Fiona Hill og Aswath Damodaran foruden en række andre verdenskendte eksperter. Fiona Hill er fra Nordengland som jeg selv. Hun er også expat, selv om hun nu er naturaliseret amerikansk statsborger. Og hun har siddet i det absolutte centrum af de beslutninger, der former vores verden. Jeg glæder mig til at høre hendes vurdering i januar. Få mere at vide om vores Nytårskonference og tilmeld dig her.

Masser af gode grunde til at holde humøret højt
Vi har set meget negativt i løbet af 2022, ikke mindst krigens grimme ansigt i Europa. Og hverken den internationale eller den nationale presse gør tingene bedre – jeg mindes et gammelt avisudtryk: "Dårligt nyt er journalistik; godt nyt er markedsføring."

Men alt det til trods er der også meget, der lover godt for fremtiden inde midt i alt det negative. De standhaftige protester mod de ekstreme autoritære regimer i Kina og Iran har tydeligvis en effekt og har allerede resulteret i politiske justeringer. For første gang kan vi tilbyde en højeffektiv malariavaccine i Afrika i 2023, hvilket kommer til at redde mange liv. Og den nylige succes med fusionsbaserede energikilder kan sandsynligvis lægge alle tanker om katastrofale energipolitikker i Europa på is - selv om vi måske skal vente lidt.

På samme måde med SKAGENs fonde. En stærk investeringsperformance i andet halvår har fået os til at genvinde de tab, som Rusland har forårsaget i vores portefølje. De fleste af vores russiske aktier er stadig prissat til nul, indtil der igen er et mere normaliseret handelsmiljø. Vores kundebase er forblevet stabil til trods for den generelt dystre økonomi, talrige markedskrak og stor investorusikkerhed. Vi har implementeret den seneste runde af ESG-regulering både troværdigt og vidtstrakt. Og porteføljerne forbliver godt prissat med øje for de muligheder, der uden tvivl venter i det kommende år.

Og så er alt, der står tilbage blot at ønske dig og dine en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Glædelig jul!

Først med det nyeste

Få aktuelle investeringsnyheder fra SKAGEN direkte i din indbakke.

Tilmed nyhedsbrev arrow_right_alt
Tal med en rådgiver

Er tiden inde til gode råd om dine investeringer?

Tag en snak med os - vi sidder klar til at give dig svar.

Kontakt os arrow_right_alt
Globale aktiemarkeder

Alexandra Morris: Mister markedet farten?

Aksjemarkedene rundt om i verden satte rekorder i første kvartal, men det lurer økonomiske og ... Læs artiklen nu arrow_right_alt

Mere om Globale aktiemarkeder

Første kvartal: Opturen fortsatte

Stemningen blandt investorerne på de udviklede markeder var høj, da centralbankerne signalerede ...

Februar: Markedet overraskede på ny

De globale aktiemarkeder fortsatte fremgangen, drevet af robuste regnskaber og vedvarende optimisme ...

Stærk start på året for SKAGEN Global

SKAGEN Global starter 2024 på samme måte som fjoråret sluttet: med sterk utvikling i porteføljeselsk ...

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up