Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

6 min læsetid

August: Stabilitet i en usikker periode

Turbulensen på verdens børser fortsatte med uformindsket styrke i august, specielt drevet af kraftige nedgange på børserne i Japan og Sydkorea. Samtidig skabte fald i cykliske aktier og fast ejendom muligheder for nye, langsigtede investeringer.

Som aktiv og langsigtet investor vil kraftige svingninger altid påvirke afkastet på kort sigt, men perioder som disse giver også gode muligheder for at købe aktier til attraktive priser. Flere af SKAGENs fonde udnyttede markedsturbulensen i august til deres fordel, mens den langsigtede strategi og stabilitet fortsat er intakt.

SKAGEN m2

SKAGEN m2 nød godt af, at de globale markeder for børsnoteret ejendomme fortsatte med at levere bedre afkast end de generelle aktiemarkeder i august. Fonden leverede 2,16 pct. i afkast, målt i DKK, i løbet af måneden sammenlignet med referenceindekset, der leverede 2,75 pct.

Samtlige regioner bidrog positivt, især grundet forventninger om rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank. Ejendomssektoren, der er kapitalintensiv, påvirkes nemlig af lavere renter, da det er billigere at låne penge til investeringer.

Shurgard, den europæiske operatør af lageropbevaringsløsninger, var månedens bedste bidragsyder, efter man fik godkendt sit opkøb af Lok’n Store og derpå opjusterede deres forventninger. Den svenske logistikoperatør Catena præsterede også godt og styrkede sin balance forud for et potentielt opkøb i Danmark. Det skete samtidig med, at de afhændende aktiviteter, der ikke udgjorde en del af kernevirksomheden. Blandt de negative bidragsydere var amerikanske Digital Bridge, der var månedens dårligst præsterende aktie i porteføljen.

SKAGEN m2 fortsætter med at fokusere på robuste selskaber i nichesegmenter med stærke balancer, inflationsjusterede kontrakter og solid ydeevne under skiftende markedsforhold. Udsigterne for globale ejendomme for resten af 2024 ser lovende ud, især i et miljø med lavere renter.

Læs hele månedsrapporten fra SKAGEN m2 her

SKAGEN Focus

SKAGEN Focus faldt med -3,52 pct. i august sammenlignet med referenceindekset, der steg med 0,20 pct.

Udviklingen skyldes hovedsageligt markedsturbulens efter centralbanken i Japan hævede renten. Afviklingen af "carry trade", hvor man låner penge til en lav rente og investerer til en højere, påvirkede fondens fem japanske investeringer betydeligt. På trods af dette så fonden en mulighed for at øge sine investeringer i Japan Post Holdings, spiludvikleren Akatsuki og den regionale bank Hyakugo Bank. Phinia, som producerer injektionskomponenter til bilindustrien, var en af månedens bedst præsenterende aktier og blev solgt, da aktien nåede forvalternes prismål.

Fonden øgede også sin investering i Hyundai Mobis, hvor man ser potentiale for forbedrede marginer, og tog en ny position i Kalmar, et selskab inden for materialehåndtering, der for nylig blev udskilt fra finske Cargotec. Forvalterne ser et betydeligt potentiale i Kalmar og vurderer det som kraftigt undervurderet i forhold til sine konkurrenter. Generelt har den seneste nedgang inden for cykliske aktier forbedret fondens potentiale i de prisprognoser, forvalterne arbejder med.

Læs hele månedsrapporten fra SKAGEN Focus her

SKAGEN Kon-Tiki

SKAGEN Kon-Tiki navigerede gennem en volatil måned, hvor de globale aktiemarkeder først mødte modvind, men derefter genvandt momentum i slutningen af måneden. USA og Europa førte an i opsvinget, mens vækstmarkeder som Sydkorea og Mexico præsterede svagere. Fonden faldt med 0,92 pct., mens indekset faldt med 0,70 pct. Det brasilianske aktiemarked klarede sig dog stærkt på grund af stigende eksportpriser, selvom usikkerheden omkring landets finanspolitik fortsat spøger. Blandt fondens bedste bidragsydere var Ping-An, Hyundai Motor og WH Group.

Ping-Ans halvårsresultat viste positive takter, hvilket mindskede bekymringerne for selskabets eksponering mod den kinesiske ejendomssektor. Hyundai Motor nød godt af stigende optimisme omkring vækst i hybrid- og elbilsegmentet. WH Group, verdens største producent af svinekød, overgik markedets forventninger takket være øgede marginer og gunstige prissætningsforhold.

På den negative side blev Cosmax påvirket af stigende omkostninger og svagere efterspørgsel fra Kina, mens Coca-Cola Icecek sænkede sin prognose på grund af svagere internationale markeder. Samsung Electronics faldt også til trods for et stærkt kvartalsresultat. Fonden solgte sin position i Zinus, et globalt møbelfirma, på grund af den udfordrende markedssituation.

SKAGEN Kon-Tiki fortsætter med at fokusere på højtkvalitetsvirksomheder med lave værdiansættelser og har opbygget en robust portefølje, der kan præstere i forskellige makroøkonomiske scenarier. Med en P/E, der udtrykker prisen for en krones indtjening i et selskab, på 7,4x for 2024, tilbyder fonden et attraktivt risiko/afkast-forhold sammenlignet med fondens benchmark MSCI EM Index, som har en P/E på 13x.

Læs hele månedsrapporten fra SKAGEN Kon-Tiki her

SKAGEN Global

Trods Federal Reserves indikationer i august på, at en justering af pengepolitikken kan være nært forestående, er der stadig bekymringer over det globale inflationstryk. Det påvirkede også beholdningerne i SKAGEN Global negativt, hvorfor fonden endte med at give et afkast på -0,70 pct. sammenlignet med referenceindekset, der gav 0,20 pct.

Blandt fondens bedste bidragsydere var Edwards Lifesciences, Moody’s og Abbott Laboratories. Førstnævnte, der specialiserer sig i hjerteklapsteknologi, kom sig efter en svag udvikling hen over sommeren. Moody’s blev hjulpet af forventninger om lavere renter og øget udstedelse af obligationer, mens Abbott steg efter at have lagt juridiske udfordringer i USA bag sig. På den negative side sænkede Dollar General sin prognose på grund af lav efterspørgsel blandt lavindkomstgrupper i USA. Alphabet (Google) faldt i takt med en bredere nedgang i teknologisektoren, og DSV blev ramt af spekulationer om konkurrence i forbindelse med et større opkøb.

Forvalterne i SKAGEN Global fokuserer fortsat på at opbygge en portefølje, der kan levere attraktive afkast til den langsigtede investor under forskellige makroøkonomiske scenarier. Siden starten i 1997 har fonden leveret en gennemsnitlig årlig afkast på 12,84 pct. sammenlignet med referenceindekset, der har givet 6,13 pct.

Læs hele månedsrapporten fra SKAGEN Global her

SKAGEN Vekst

August var en udfordrende måned for globale aktier, hvilket også påvirkede SKAGEN Vekst. Fonden steg med 0,43 pct. sammenlignet med 0,87 pct. for indekset.

H. Lundbeck var den største positive bidragsyder til fondens afkast grundet stærk vækst i salget af migrænemidlet Vyepti og opjusterede prognosen for året. Forvalterne reducerede positionen efter den stærke udvikling, men ser fortsat potentiale i aktien. Novo Nordisk klarede sig også godt takket være øget produktionskapacitet, særligt for Wegovy. Nokia steg på grund af spekulationer om et muligt salg af visse aktiver, selvom selskabet benægtede planerne.

På minussiden finder vi Samsung Electronics, der blev påvirket af forsinkelser i lanceringen af deres nye hukommelseschips. Citigroup blev ramt af paniksalg inden for finanssektoren, og DSV faldt, som tidligere nævnt, efter øget konkurrence om en større opkøbsforretning.

Forvalterne udnyttede markedsuroen i begyndelsen af måneden til at øge deres beholdning i selskaber som Novo Nordisk, Nordea og Vestas og fortsætter med at fokusere på attraktivt prissatte selskaber inden for finans, industri og energi.

Læs hele månedsrapporten fra SKAGEN Vekst her

Afkast er per 31. august 2024.

Globale aktiemarkeder

Jo mere alt forandrer sig, desto mere forbliver alt det samme

2024 vil bli husket som nok et godt år for aksjemarkedet – med 56 nye toppnoteringer i S&P 500 ... Læs artiklen nu arrow_right_alt

Mere om Globale aktiemarkeder

November 2024: Markedsreaktioner efter valget i USA

November var præget af betydelige politiske og økonomiske begivenheder, hvor især det amerikanske ...

SKAGEN Global: Hvordan vil den nye amerikanske præsident påvirke aktiemarkederne?

Porteføljeforvalter Knut Gezelius forklarer hvordan valget av ny president kan påvirke de globale ...

Oktober: Et afventende marked

De globale aktie- og obligationsmarkeder svingede en del i løbet af oktober måned. Investorernes ...

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up