Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

7 min læsetid

Cykliske aktier og undervurderet tech gav pote i Q1

Første kvartal i 2021 var begivenhedsrigt men overvejende positivt – også i SKAGENs fonde. Den amerikanske regering lancerede massive stimuliinitiativer, og Præsident Biden bekendtgjorde planer om en stor investering i infrastruktur, der skal finansieres over skatten. Vaccinationstempoet steg, hvilket førte til begyndende genåbning og bedring særligt i de sektorer, der har været presset under pandemien. I visse markeder er nogle selskaber inden for hotel- og retailbranchen endda tilbage på niveauerne fra før nedlukningen.

Tre af SKAGENs fem aktiefonde lagde sig endog rigtigt pænt foran deres respektive indekser, mens SKAGEN Global og SKAGEN m2 stadig lider under efterslæbet af en tung januar.

SKAGEN Vekst

Vores nordisk-fokuserede aktiefond SKAGEN Vekst præsterede flot i årets første tre måneder og leverede et afkast på 12,3 pct., altså 3,5 pct. bedre end indekset. På den længere bane er det dog gået indekset lidt bedre med et afkast på 11,9 pct. målt over fem år mod 9,6 pct. i SKAGEN Vekst.

Det var især fondens eksponering mod cykliske aktier, der gav pote i kvartalet. Norske Yara, der producerer bl.a. gødning, stod for periodens bedste præstation. For oven på et turbulent 2020 efterspørger landmændene nu igen kvalitetsprodukter.

Såkaldt "grønne aktier" har haft en sværere start på året, hvilket i fonden gav sig til udtryk i mindre gode præstationer i den danske vindmølleproducent Vestas og det norske energi-holdingselskab Bonheur. Foruden den generelle afmatning har Vestas også haft udfordringer med produktkvaliteten, mens Bonheurs eksponering mod krydstogtindustrien stadig lider under nedlukningen.

SKAGEN Vekst købte sig ind i bl.a. softwareselskabet TietoEVRY. Selv om det er kun få måneder, siden fonden købte sig ind i Scandinavian Biogas, blev dette selskab solgt fra igen, idet kursmålet var nået.

Få det fulde overblik over alle nye og frasolgte selskaber i porteføljen i SKAGEN Veksts Q1-rapport.

SKAGEN Focus

Vores koncentrerede small-/mid-cap-aktiefond SKAGEN Focus fortsatte i første kvartal de flotte takter fra i fjor. Således slog fonden sit indeks med mere end tre procent og sluttede kvartalet med et afkast på 12,3 pct. På den lange bane ligger fonden lige i hælene på sit indeks med et femårigt afkast på 11,1 pct. mod 12,5 pct. i indekset.

En af SKAGEN Focus' stærkeste selskaber i kvartalet blev software-selskabet Avaya Holdings, der steg mere end 40 pct. Guldmineselskabet Roxgold trak i modsat retning som følger af et beskedent fald i guldprisen. Selskabet handles imidlertid stadig til en fin pris og fortsætter sit solide fremskridt.

Fonden frasolgte SAF Holland og Toyota Industries, idet begge selskaber nåede deres kursmål. Også Dow Inc. forlod porteføljen som følger af en betydelige re-rating siden start.

Tech-sektoren generelt set har været under pres med faldende kurser på det seneste – og det betyder muligheder for en value-investor. SKAGEN Focus greb således chancen for at købe sig ind i spilproducenten Ubisoft til en fornuftig pris. Selv om kapitalstrømmene på den korte bane vil være svækkede, ser fonden nemlig et attraktivt afkast på en mellemlang horisont.

Få det fulde overblik over alle nye og frasolgte selskaber i porteføljen i SKAGEN Focus' Q1-rapport.

SKAGEN Kon-Tiki

Vores vækstmarkedsfond SKAGEN Kon-Tiki slog sit indeks med mere end to procent og sluttede kvartalet med et afkast på 9 pct. Ser man på en femårig periode sakker fonden dog lidt bagud og har leveret 9,2 pct. mod 11,4 pct. i indekset. Vækstmarkederne halter stadig efter de udviklede markeder, men SKAGEN Kon-Tiki klarede sig gennem turbulensen i de nye markeder gennem hurtige tilpasninger, der var tro mod investeringsprocessen.

Den pæne præstation i kvartalet er drevet af nogle af fondens mangeårige positioner. Heriblandt indiske UPL, der leverer produkter og services til landbruget, og som steg i takt med, at selskabet ændrede årets mål for indtjening og gældsafvikling. Fonden forventer, at UPL-aktien vil fortsætte med at stige, efterhånden som ledelsen genvinder tilliden oven på en skattesag fra i fjor.

Det blev den kinesiske finansvirksomhed Ping An, der stod for den dårligste præstation trods et solidt regnskab. Forvalterne mistænker, at aktien er blevet ladt i stikken i den seneste tids rally, fordi den er svær at placere som hverken en sikker vinder i forbindelse med genåbningen eller i forbindelse med en fortsat hjemmearbejdssituation. Forvalterteamet mener dog, at Ping An stadig er betydeligt undervurderet og har et stærkt vækstpotentiale på den lange bane.

Der er sket meget i SKAGEN Kon-Tikis portefølje i første kvartal – især hvad angår kinesiske selskaber. Fonden købte sig – efter et halvt år med svag vækst i selskabet – ind i internethandelsplatformen Alibaba Group, der vel bedst kan betegnes som et asiatisk svar på Amazon.

Få det fulde overblik over alle nye og frasolgte selskaber i porteføljen i SKAGEN Kon-Tikis Q1-rapport.

SKAGEN Global

SKAGEN Global nåede ikke sit indeks i første kvartal og sluttede med et afkast på 7,5 pct. mod 9 pct. i referenceindekset. Ej heller på en længere tidshorisont når fonden sit indeks og har over fem år leveret et afkast på 11,2 pct. sammenlignet med 12,5 pct. i indekset. Vores globale aktiefond lå ellers foran indeks i både februar og marts, men en sløv januar kaster stadig lange skygger.

Fondens bedste præstationer i perioden blev det hollandske holdingselskab ASML, det amerikanske fragtselskab Old Dominion og Alphabet (Google). Sidstnævnte leverede med en flot rapport over indtjeningen et glimt af skjult værdi, der endnu ikke reflekteres i kursen.

SKAGEN Global har ikke købt sig ind i nye selskaber i perioden men solgte sig til gengæld ud af fastfoodkæden McDonald's og analyse- og forsikringsselskabet Marsh & McLennan.

Få det fulde overblik over alle nye og frasolgte selskaber i porteføljen i SKAGEN Globals Q1-rapport.

SKAGEN m2

Vores ejendomsfond SKAGEN m2 haltede efter sit indeks i første kvartal med et afkast på 4,9 pct. sammenlignet med 10 pct. i referenceindekset. På den længere bane står SKAGEN m2 imidlertid stadig stærkt og har på en femårig horisont med 7,7 pct. leveret mere end dobbelt så meget i afkast som indekset, der på samme horisont havner på 3,2 pct. afkast.

Porteføljens højdespringer blev den amerikanske typehus-operatør UMH Properties, der fik rygvind af et stærkt ejendomsmarked i USA, drevet af den markante økonomiske genkomst. Japanske Keihanshin Building trak i modsat retning efter et forfejlet bud og følgende frasalg fra aktivistinvestoren Strategic Capital.

Første kvartal har alt i alt været en travl periode i fonden, der gik ind i fire nye selskaber og solgte sig ud af lige så mange. SKAGEN m2 hoppede således blandt andet med på børsnoteringen af logistikselskabet CTP. Selskabet har en klar vækstplan med god eksponering for den støt voksende industrisektor i Østeuropa med især stærk vækst i e-handlen.

Også et helt nyt segment blev en del af porteføljen i perioden: Teletårne. Her er prisen nemlig endelig nået ned på et spiseligt niveau, hvorfor SKAGEN m2 greb muligheden for at investere i to selskaber: Spanske Cellnex, der har tårne i flere europæiske lande, og American Towers, der er globalt markedsførende i segmentet.

Blandt de frasolgte selskaber finder vi blandt andet lejeboligselskabet John Mattson, hvor fonden valgte at hjemtage profitten og føre pengene ind i nye ideer.

Få det fulde overblik over alle nye og frasolgte selskaber i porteføljen i SKAGEN m2's Q1-rapport.

 

Tal med vores rådgivere

Vil du høre mere om dine investeringsmulighede? Få en gratis og uforpligtende snak med vores dygtige rådgivere.

Kontakt os arrow_right_alt
Tilmed nyhedsbrev

Få invitationer, nyheder og gode tilbud direkte i inboxen.

Tilmeld nyhedsbrev arrow_right_alt
Globale aktiemarkeder

Jo mere alt forandrer sig, desto mere forbliver alt det samme

2024 vil bli husket som nok et godt år for aksjemarkedet – med 56 nye toppnoteringer i S&P 500 ... Læs artiklen nu arrow_right_alt

Mere om Globale aktiemarkeder

November 2024: Markedsreaktioner efter valget i USA

November var præget af betydelige politiske og økonomiske begivenheder, hvor især det amerikanske ...

SKAGEN Global: Hvordan vil den nye amerikanske præsident påvirke aktiemarkederne?

Porteføljeforvalter Knut Gezelius forklarer hvordan valget av ny president kan påvirke de globale ...

Oktober: Et afventende marked

De globale aktie- og obligationsmarkeder svingede en del i løbet af oktober måned. Investorernes ...

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up