Spørgsmål: Der er sprunget flere bobler i 2022 end under finanskrisen og dot-com-krisen. Kan det potentielt blive værre endnu for investorerne?
Alexandra Morris: Det er rigtigt, at en portefølje bestående af 60 pct. aktier og 40 pct. obligationer er nede, da aktiemarkederne på tværs af kloden har tabt 20-30 pct., og obligationerne er mere i knæ, end de har været det seneste århundrede.
Når det så er sagt, så ligner nedturen mere noget, der hører til en normal økonomisk cyklus, end noget, der bunder i skadelige strukturelle problemer, som vi har set under de førnævnte kriser. Der mangler for eksempel ikke penge i aktiemarkederne – heller ikke i de små og mindre populære selskaber – hvilket ellers var et tydeligt symptom i finanskrisen, hvor mange investorer var tvunget til at sælge ud for at dække deres tab.
Det nuværende aktiemiljø afspejler den økonomiske afmatning, vi har set mange gange før i forbindelse med den økonomiske cyklus – og som vi kommer til at se igen i fremtiden. Den globale økonomi har været overophedet efter COVID-19, og renterne vil fortsat stige, indtil man får styr på inflationen. Aktier og obligationer reagerede negativt både på omfanget af de pengepolitiske stramninger og den hastighed, de blev indført med. Men dette skal bare ses som "tidevand" i en økonomisk cyklus. Også selvom det kan gøre ondt, mens det står på.
Hvornår tror du, markederne vender?
Normalt kræver det en stigning i antallet af konkurser og en stigende arbejdsløshed, så økonomien kan køle af, inden den kommer på fode og genvinder det tabte. Jeg tror ikke, vi er der helt endnu, men jeg forventer, at vi vil se konkrete beviser på, at inflationen falder over de næste to kvartaler.
Globalt set er der også flere optimistiske tegn på, at inflationen har nået toppen på grund af lavere priser og favorable basiseffekter. Data fra USA viser, at inflationen i oktober var på sit laveste niveau siden januar, hvilket jo er meget positivt.
Den gode nyhed er, at aktiemarkederne oftest er foran de økonomiske data – både når bevægelsen går nedad og opad – og det kan sagtens tænkes, at vi vil se noget i stil med de voldsomme rebounds, vi oplevede efter kriserne i 2003 (+26 pct.) og 2009 (+23 pct.).[1].
Er det et godt tidspunkt at investere nu, eller vil markederne falde yderligere?
Ingen ved, hvornår markederne har ramt bunden, og investorer bør vurdere yderligere investeringer på baggrund af egen risikovillighed – eller søge investeringsrådgivning.
Hvis vi tager et skridt tilbage og kigger på markederne med et "risiko vs. afkast"-blik, så kan vi se, at mange af de store trusler – herunder den politiske krise i Storbritannien, valgene i USA og Brasilien og problemerne med den ukrainske korneksport – er blevet håndteret godt.
Vi oplever fortsat en stor geopolitisk usikkerhed, specielt i forhold til Rusland og Kina, men risiko er en forudsætning på aktiemarkederne. Risiko er nødvendig for at kunne skabe positive afkast.
Hvor ser SKAGEN den største værdi i øjeblikket?
Vækstmarkederne har kæmpet de seneste år, og værdiansættelserne er faldet til niveauer, som man typisk forbinder med negative fremtidsudsigter og svag økonomisk vækst. Kigger vi på nøgletallet price-to-book (P/B) ser vi, at disse nøgletal er på niveauer som under finanskrisen, og måleenheden price-to-earnings (P/E) er under det 25-årige gennemsnit, der også dækker over andre kriser.
Mange vækstlande var hurtige til at hæve renten, og der er tegn på, at den udvikling nu er ved at være afsluttet. Den langsigtede investeringscase for vækstmarkederne holder stadig, specielt fordi indtægtsniveauerne stiger. Omkring 75 pct. af befolkningen i henholdsvis Kina og Indien vil være en del af middelklassen i slutningen af indeværende årti – sammenlignet med 40 pct. og 20 pct. i 2020. Denne eksplosion vil komme virksomheder, der producerer forbrugsvarer, til gode, da kundegrundlaget vil vokse.
Europæiske aktier er også meget billige – den samlede P/E er lavere end gennemsnittet for de seneste 25 år, og forventningerne til vækst i det kommende år er lave. Finder man en løsning på krigen i Ukraine, vil industriproduktionen på tværs af Europa i øvrigt opleve stigende efterspørgsel, når landet skal genopbygges. Sektorer såsom byggeri, ingeniørarbejde, byggematerialer og bankvæsen vil opleve stigninger i efterspørgslen.
Når den nuværende cyklus slutter, tror du så, vi vil se lav inflation og lave renter igen?
Det er vigtigt at huske, at de 10 år eller mere siden finanskrisen med lav inflation og næsten ingen renter nærmere har været undtagelsen end reglen.
Den amerikanske centralbank vil gøre alt der skal til for at få styr på inflationen, hvilket unægteligt kommer til at betyde stigende renter, men muligvis mindre aggressivt fremover, end vi havde forventet. Det minder meget om situationen i Europa, selvom rentestigningerne vil ske langsommere og ultimativt være lavere grundet regionens økonomiske pres.
Jeg tror, at der vil gå lang tid, før inflationen igen kommer ned på 2 pct., men markederne vil være glade, hvis vi ser en periode med stabilitet. Vi kommer ikke udenom, at vi skal vænne os til højere renter i fremtiden, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting – penge skal have en pris. Det sikrer også, at investeringer i stigende grad vil gå til virksomheder, der skaber profit på baggrund af konkrete aktiver og i mindre grad underskudsforretninger – hvilket kun er positivt for aktiev value-investorer som SKAGEN.
[1] Afkasttal fra S&P 500.
