For nylig antydede Præsident Trump, at den finansielle rapporteringsfrekvens for børsnoterede selskaber burde ændres. Efter samråd med virksomhedsledere foreslog han på Twitter, at US Securities and Exchange Commission så nærmere på at erstatte det nuværende krav om kvartalsrapportering med halvårsrapportering. Kritikere var hurtige til at påpege, at mindre rapportering indebærer mindre gennemsigtighed og dermed større risiko for investorerne.
I SKAGEN Global tager vi en kontrær holdning og hævder, at kritikken er misforstået, fordi den overser tre centrale investeringsaspekter:
- topledelsen bør fokusere på at drive virksomheden
- bureaukrati er ikke ensbetydende med gennemsigtighed kortsigtet tænkning er skadeligt for langsigtet afkast.
- I dette tilfælde mener vi, at Trump kan have fat i noget rigtigt, som kan have en positiv indvirkning for langsigtede investorer.
Fokus på driften – ikke på investorerne
Først og fremmest bør den øverste ledelse fokusere på at lede virksomheden og ikke på at diskutere decimalerne i kvartalsrapporterne med investorerne.
Topcheferne bruger hvert kvartal enormt meget tid på "opdatering af markedet". Hver 3. måned præsenterer topcheferne en detaljeret gennemgang af seneste kvartalstal. Samtidig deltager de i investorkonferencer og roadshows, ofte på tværs af flere kontinenter, for personligt at fremlægge og diskutere kvartalsresultaterne med eksisterende og potentielle aktionærer. Man kan kun forestille sig den tid og energi, der kræves for gentagne gange at forberede sig på og for at gennemføre arrangementerne, helst med et smil og deres skarpe intellekt intakt.
Forestil dig, hvis denne energi i stedet blev kanaliseret til at forbedre virksomhedens drift! Mange af de virksomheder vi beundrer mest, har et ledelsesteam dedikeret til virksomhedsdriften frem for investorerne. Er det kun tilfældigt, at disse virksomheder har tendens til at udkonkurrere sammenlignelige virksomheder - både ”i marken” og på aktiemarkedet?
Less is more
For det andet skaber den enorme mængde af kvartalsvise rapporteringspakker mere bureaukrati end gennemsigtighed. Vi er ikke i tvivl om regulatorernes gode hensigter bag rapporteringskravene, men vores digitale tidsalder har allerede nået et punkt, hvor man kan argumentere for, at det høje informationsniveau sandsynligvis gør mere skade, end hvad godt er, når det gælder gennemsigtighed. Tilføj dertil de uundgåelige udsving i regnskabstallene fra et kvartal til det næste på grund af engangsvariabler, såsom vejrforhold, valutakurser og kalendereffekter, som yderligere reducerer brugen af kvartalstallene Derudover lider "justerede" tal af en høj grad af ledelsesbeføjelse.
Med finanskrisen frisk i hukommelsen går virksomhedsledere forståeligt ikke foran, når det gælder spørgsmålet om mindre offentliggørelse. Men som langsigtede investorer favoriserer vi en less-is-more tilgang. Højere gennemsigtighed kommer ikke blot af mere information, men af mere fokus på de relevante oplysninger.
Langsigtet fokus
For det tredje fremmer kvartalsrapporteringscyklussen kortsigtet spekulation på bekostning af langsigtet investering. Markedets besættelse af en virksomheds kvartalsvise tal sammenholdt med den udstedte forventning og de store bankers analyser er usund. Den hype og kortsynethed, der omgiver de kvartalsvise tal, giver anledning til store kursudsving og vil sandsynligvis distrahere både virksomhederne og investorerne fra det langsigtede perspektiv. Mere bekymrende, det kan også afskrække virksomheder fra at foretage sunde langsigtede investeringer for på kort sigt at pumpe overskuddet op.
Vi er enige med value investeringslegenden, Warren Buffett, og JP Morgans administrerende direktør, Jamie Dimon, som for nylig foreslog, at virksomhederne helt og holdent stopper med at producere de kortsigtede forventninger. Reduceringen af de kvartalsvise rapporteringskrav vil tilskynde, at virksomhederne stopper med de kvartalsvise forventninger - en beslutning, der ellers ville være vanskeligt at træffe grundet det høje pres ude fra. Alt i alt så skaber kvartalsrapporter volatilitet, som kortsigtede investorer kan profitere på, men næppe gavner langsigtede investorer, som ønsker at virksomhederne skal agere og investere på langt sigt.
Best-in-class struktur
Men hvad er løsningen? Vi tror, at USAs præsident er på rette vej. Helt konkret så mener vi ikke, at der er behov for at udforme en ny finansiel rapporteringsstruktur. Strukturen eksisterer allerede i Storbritannien, hvor den obligatoriske kvartalsrapportering blev skrottet i 2014. Virksomheder registreret i Storbritannien giver en komplet rapportering hvert halve år (halv- og årsrapport), hvor ledelsen står til rådighed for at besvare spørgsmål. I de to øvrige kvartaler vælger de fleste virksomheder - men det er ikke påkrævet - kun at offentliggøre en kort interim management statement (IMS). Et en sides dokument med udvalgte nøgletal og kortfattede kommentarer.
Vi anser denne rapporteringspraksis for at være best-in-class. Den adresserer effektivt de centrale investeringsaspekter. Det begrænser tiden, som ledelsen bruger på at kommunikere til markedet. Det giver tilstrækkelig gennemsigtighed samtidig med at det giver mulighed for periodiske opdateringer af relevante forretningsdata. Det eliminerer kortsigtet støj og opfordrer investorer og ledelsen til at fokusere på det langsigtede.
En langsigtet tilgang fra ledelsen og investorerne vil i sidste ende gavne langsigtede investorer og deres opsparing.