Efter en hård måned steg de globale aktiemarkeder med 13 pct. i den sidste uge af marts for til slut at lande med en samlet nedgang på 20 pct. i årets første kvartal. Det amerikanske senat har ydet en støttepakke på 2.000 mia. dollar, og der er så småt tegn på, at de værst ramte europæiske lande har nået toppen af coronainfektionskurven. Det betyder, at risikolysten er på vej tilbage, også selv om rallyen på børserne kan vise sig at være kortlivet.
Til trods for at det er umuligt at forudsige, hvornår aktiemarkederne når bunden, så kan det alligevel hjælpe lidt at kigge på tidligere kriser for at få en ide om, hvor hurtigt markedet kan indhente det tabte oven på coronavirusudbruddet og ikke mindst for at få en fornemmelse af, hvordan vi kan forvente, at vores fonde præsterer, når der atter bygges momentum op.
Historien gentager sig
Globale aktier (baseret på MSCI World Index målt i euro) tabte en tredjedel fra sit højeste niveau i midten af februar og frem til bunden i marts. Dette indeks er faldet til tilsvarende bundniveau (dvs. mere end 20 pct.) tre gange de seneste tyve år. Den første gang var lige efter årtusindskiftet, hvor dot-com-boblen, 9/11-angrebene og de amerikanske regnskabsskandaler fik indekset til at falde 44 pct. i løbet af tolv måneder.
Fra den absolutte bund i marts 2003 tog det 35 måneder, før tabene var vundet tilbage (se graf nr. 1).
Markedet fortsatte dengang med at stige frem til finanskrisen og det brandudsalg, der resulterede i, at det globale aktiemarked tabte mere end halvdelen af sin værdi mellem juli 2007 og marts 2009. Derefter steg værdien igen, og i løbet af en firårig periode var tabene indhentet, og stigningen fortsatte.
Senest var det de mørke skyer over Kinas overophedede økonomi, som fik det globale indeks til at falde med en fjerdedel i 2015. Tabene blev imidlertidigt indhentet relativt hurtigt, og aktierne fortsatte opad helt frem til coronakrisen.
Mens de nævnte korrektioner havde forskellige årsager – og ingen af dem ligner coronakrisen – så indtraf de alle hurtigt i det øjeblik, panikken tog til, og de efterfølgende perioder, hvor det tabte skulle indhentes, tog betydeligt længere tid. Selv om sammenbruddet sker af flere omgange og indebærer høj volatilitet (hvilket mildt sagt er tilfældet i denne omgang) så er vejen tilbage, når momentum vender, relativt rolig.
Samme tendens på vækstmarkederne
Vækstmarkederne viser i store træk samme billede med bevægelser i samme størrelsesorden, selv om disse har haft tendens til at nå deres topnoteringer senere end før korrektionen. Det nuværende udsalg på vækstmarkedsaktier har betydet, at de er faldet på linje med de mere udviklede markeder. Dette afspejler også det generelle globale finansklima i sporet efter coronavirussen (se graf nr. 2).
SKAGENs kunder kan måske finde trøst i, at vores fonde har haft tendens til at overpræstere i perioder, hvor det tabte skal indhentes (de perioder, hvor tabene som følger af en korrektion skal vindes tilbage), især efter perioder med store udsalg på markederne. Generelt har fondene indhentet det tabte hurtigere end deres respektive referenceindekser.
SKAGEN Global og SKAGEN Kon-Tiki slog deres respektive referenceindekser med flere længder efter de seneste store korrektioner - 9/11 og finanskrisen i 2007. Det skyldtes god stock picking i fondene, og at værdiaktier præsterede bedre end vækstaktier, da lavt prissatte aktier blev mere populære (se figur nr. 3).
Hvordan kommer bedringsperioden til at se ud denne gang?
Vejen til økonomisk bedring efter coronaepidemiudbruddet er naturligvis umulig at forudsige præcist. Vi har aldrig oplevet et lignenede scenarie tidligere, og vi er i en foranderlig situation. Det, vi ved, er, at epidemien har smittet negativt af på økonomien med heftige fald i PMI-data (indkøbschefernes forventningsbarometer) især i servicesektoren og med massive stigninger i arbejdsløsheden. På den baggrund er det desto mere glædeligt, at Kinas PMI kom flot igen, så snart landet lempede deres karantæneregler. Det tyder på, at en V-formet indhentning af det tabte kan være en mulighed. Centralbankerne har også ageret lynhurtigt og mere intensivt end nogensinde tidligere.
Vi ved også fra tidligere crash, at aktiemarkederne almindeligvis vender pilen opad, før økonomierne gør det. Men alle prognoser om, hvornår, hvordan og hvor hurtigt vi kommer til at indhente det tabte denne gang, er præget af enorm usikkerhed. Som det ses ovenfor, har bear-markeder haft tendens til at indtræffe i flere trin, hvilket betyder, at langsigtet fremgang ikke er normen efter blot en enkelt nedtur. Aktier fastholder helt generelt en høj værdiansættelse, især i USA, mens selskabernes prognoser og indtjening falder, indtil økonomien viser tegn på bedring.
Med et blik endnu længere tilbage i tiden, helt til begyndelsen af forrige århundrede, ser man, hvordan markederne for det meste kravler langsomt opad og siden punkteres af skarpe korrektioner af varierende størrelse. Ser man på disse mere end hundrede års data, er det tydeligt, at det før eller siden vender. Med andre ord fortsætter markedets opadgående trend – også selv om krisen gør særligt ondt denne gang, ikke mindst fordi den koster menneskeliv.
Bemærk, at alle tal er beregnet i euro efter omkostninger.
Tal med os
Det er værd at huske, at vi som langsigtede investorer har oplevet store op- og nedture i markederne mange gange. Markederne er altid steget igen efter nedturen. Derfor er tålmodighed helt afgørende.
I en periode som denne med høj volatilitet og stor usikkerhed anbefaler vi altid, at du tager en snak med os, før du handler.
Du er meget velkommen til at kontakte vores rådgiverteam, hvis du har spørgsmål til dine investeringer.
- Telefon: 70 10 40 01
- Email: kundeservice@skagenfondene.dk
- Bliv ringet op