Synes du, det er svært at komme i gang med at spare op? Så er du ikke alene. Det er nemlig helt naturligt at få en følelse af, at noget bliver taget fra os, når vi sætter pengene til side i stedet for bare at bruge dem her og nu, forklarer Jon Sigurd Wegener, der er hjerneforsker og ekspert i neuroøkonomi ved Copenhagen Business School. Men man kan faktisk snyde sin hjerne til at acceptere opsparingen, fortæller han.
"Det er grundlæggende menneskeligt at hade at tabe, og vores hjerne straffer os hårdt, hvis de positive forventninger, vi har, ikke bliver indfriet. Opsparing er per definition et tab her og nu, fordi du får færre penge på kontoen," siger Jon Sigurd Wegener til avisen.dk.
Se opsparingen som en gave
Det er her snyderiet kommer i spil. Wegeners bedste råd er nemlig at ændre perspektiv, så man ser på de opsparede penge som en gave til sit fremtidige jeg, i stedet for at se dem som et tab her og nu.
Hvor dygtig, du er til at spare op, hænger faktisk sammen med empati, fortæller Wegener.
"Hvis du er dygtig til at sætte dig ind i andres følelser, er du sandsynligvis også dygtig til at sætte dig ind i dit fremtidige jegs følelser," forklarer han.
At spare op til fremtiden handler altså ikke specielt meget om at tænke rationelt men langt mere om følelser.
Automatisk opsparing
Det behøver ikke at være en traumatisk oplevelse at spare op. For helt at undgå negative følelser, kan du fx oprette en automatisk opsparing. Så sætter du løbende penge til side, uden at du behøver tænke over det.
Hvis du synes, det er svært at finde ud af, hvilken fond du skal spare op i, kan du se oversigten over vores fonde og finde den, der passer bedst til dig og dine behov. Bagefter kan du kontakte din bank og oprette en opsparingsaftale. Det tager kun et par minutter, så er du i gang.
En anden mulighed, som kan hjælpe dig godt på vej, er at have et konkret mål med opsparingen. Det er ekstramotiverende, hvis du fx ønsker dig en ny bil, en lang ferie eller en ny bolig, at se opsparingen vokse og drømmen komme tættere på for hver gang, du sparer lidt op. Husk at sætte et realistisk mål, for på den måde holder du motivationen i top.
Det bedste tip er gratis – i SKAGEN
Jon Sigurd Wegener fortæller, at der særligt er én ting, der adskille dem, der formår at træffe kloge og gennemtænkte økonomiske beslutninger fra dem, der ikke gør: De kloge bruger professionelle rådgivere til at hjælpe med investeringerne.
Med professionel rådgivning kan du undgå nogle af de fejl, folk ofte begår, når de sparer op. Hos SKAGEN Fondene er gode råd gratis, så kontakt en af vores dygtige rådgivere.