Jeg har en ven, som har en drøm om engang at blive millionær. Hvem drømmer egentlig ikke om det? Hans strategi er Lotto.
"Bare vent" siger han på vej ind i butikken for at købe sin lottokupon, "denne gang er den der". Han har trofast spillet den samme talrække hver uge, i hvad der må nærme sig en menneskealder. Nu må den da snart være der? Fuldt forståeligt bliver han helt begejstret bare ved tanken, hver gang han køber en kupon.
Lad os kalde ham Hans. Jeg mødte ham første gang nytårsaften 1998 – vi var på vej ind i det sidste i år i et historisk årtusinde. Snakken gik om løst og fast, og mit eget nytårsforsæt var at blive bedre til at spare op. "Jeg bliver rig" svarede han, "jeg vil vinde i lotto". Han var allerede godt i gang med at prøve.
Jeg er den kedelige, snusfornuftige veninde, som ikke spiller, og som taler for nærmest døve ører, når jeg siger, at chancen for at blive millionær er meget større, hvis man investerer sinde penge i stedet for.
"Jeg ved ikke noget om aktiemarkedet. Det er alt for risikabelt" er den typiske respons jeg får. Og der er da også risici forbundet med investeringer. Men det forholder sig altså ikke som enkelte påstår - at man kun bør "satse" det, man har råd til at tabe.
Investering i fonde handler ikke om held
For i modsætning til lotto og andre spil, som baserer sig på held, er investering ikke gambling. Du kaster ikke bare hundredlapperne ud af vinduet med krydsede fingre og håber, at nogen går forbi og hiver dem ind igen – sammen med en million i tillæg. Investering i aktiefonde er en langsigtet investering.
Som investor i aktiefonde bliver du medejer i en lang række forskellige selskaber. Aktiekurserne på disse selskaber svinger fra dag til dag, afhængtigt af udviklingen i den enkelte virksomhed, men også i takt med, hvordan det går med verdensøkonomien og en lang række andre forhold. Men for at tabe hele din investering, så kræver det, at samtlige de selskaber, som fonden har investeret i, går konkurs ... samtidig! Og hvad er egentlig sandsynligheden for det? Grænsende til ikke-eksisterende (og hvis det skulle ske, står menneskeheden sandsynligvis over for helt andre og større problemer end at tænke på vores investerede midler!).
Du har bedre odds som investor
Apropos sandsynlighed. Du ved hvad der kommer nu, de kedelige, tørre fakta. Den norske tipstjeneste (Norsk Tipping) kan nemlig oplyse at sandsynligheden for, at få syv rigtige i lotto og vinde hovedpræmien er ca. 1 til 5,37 millioner!
Jeg havde brug for lidt tid til at lade dette synke helt ind. I teorien skal du altså kunne vinde den store gevinst i lotto én gang, hvis du spiller 5,37 millioner rækker, men selv ikke i det tilfælde er der nogen garanti for gevinst.
Jeg har egentlig ladet Hans være i fred med sit projekt gennem årene, og jeg ønsker virkelig ikke at latterliggøre ham. Jeg kan godt se, at der findes et element af spænding i at spille lotto, og at drømmen om, at "det er din dag i dag" har en værdi i sig selv. Og altså, hvor heldigt havde det ikke også været?
Jeg skal da også gerne tilstå, at jeg selv har købt en kupon et par gange i årenes løb, det kan jo være, at netop i dag er den heldige dag, ikke sandt? Men som regel er spændingen kortvarig, og lykken ved at vinde et beløb, som præcist dækker omkostingen til kuponen, ligeså.
Med Lotte har man nærmest tabt fra starten, folkens!
Norsk Tipping kunne i deres årsrapport for 2019 oplyse, at de aldrig før har set så mange nordmænd (mere end to millioner), der har spillet lotto. Så, når stadig flere gør som Hans, og så mange som 28 procent af dem er under 40 år, må jeg bare råbe det ud: Man har tabt fra starten, folkens! En hel del af os (fx de rundt regnet 1,8 millioner, som spiller lotto) kaster tusindelapper ud af vinduet, skyller dem ud i toilettet, eller [vælg det billede du ønsker at bruge til at kaste penge væk med], for at nogle ganske få skal løbe med drømmepræmien.
Jeg fascineres af psykologien her: Hvad er det der gør, at vi er villige til at bruge så mange penge og så mange chancer på drømmen om hurtigt at blive rige? For én lørdag bliver til en mere, og pludselig er uger blevet til år – og har vi til syvende og sidst så ikke kastet os ud i et langsigtet projekt.
Lotteritilsynet har for nylig meldt ud, at myndige personer i snit spiller for tæt på 1000 norske kroner hver måned (11.700 NOK om året i 2019). I nogle af spillene er det muligt at øge sine vinderchancer ved at have en specifik viden, men en stor del af omsætningen går til spil, hvor det hele baseres på held.
Hvordan kunne Hans så være blevet millionær?
Jeg kunne ikke helt dy mig for at regne på det, hvis Hans var begyndt at spare i aktiefonde tilbage i nytåret 1999. Siden 1999 har han i snit brugt 1000 kr. om måneden på lotto, vikingelotto og andre spil.
Her er de hårde fakta:*
Sammenlagt har han spillet for 256.000 NOK. Han har aldrig vundet store gevinster, men indimellem småbeløb. Antager vi, at han tilsammen har vunder 86.000 NOK, har han smidt 170.000 NOK ud af vinduet.
- Havde han sat pengene i banken, havde han haft 331.000 NOK i dag.
- Havde han investeret månedligt i aktiefonden SKAGEN Vekst, havde han haft 715.000 NOK.
- Havde han investeret månedligt i aktiefonden SKAGEN Global, ville opsparingen lyde på 1.050.000 NOK.
Det er slet ikke sikkert, at man bliver lykkeligere af at være rig, men hvis drømmen om økonomisk velstand er vigtig for dig, er der nogle fremgangsmåder, som fungerer bedre end andre.
Konklusionen må derfor lyde: Sæt hellere penge i noget, du ved fungerer, i stedet for at satse på held og tilfældigheder. Det kan godt være, at investering ikke lyder superophisende, men det fungerer.
*Forudsætninger for regnestykket:
Regnestykket baserer sig på en opsparingsaftale, hvor der investeres 1000 NOK om måneden. Første investering 22. januar 1999, angivne værdier i dag er pr. 22. maj 2020. Beregning af værdien for bankopsparingen lægger tre måneder Nibor til grund som rente, gennemsnitligt årligt afkast har været 1,21 procent i perioden.
Gennemsnitligt årligt afkast for SKAGEN Vekst: 4,9 procent i perioden.
Fondens investeringsmandat blev ændret med virkning fra 01.01.2014 fra at fonden investerede mindst 50 % af midlerne i Norge, til at fonden investerer mindst 50 % af midlerne i Norden. Det betyder, at afkast før ændringen blev opnået under andre omstændigheder end i dag.
Fondens referenceindeks er MSCI Nordic/MSCI AC ex. Nordic. Før 01.01.2014 var referenceindekset et lille sammensat referenceindeks af Oslo Børs Hovedindeks (OSEBX) og MSCI All Country World. Referenceindekset før 01.01.2010 var Oslo Børs Hovedindeks (OSEBX).
Gennemsnitligt årligt afkast for SKAGEN Global er 6,9 procent i perioden.
Fondens referenceindeks er MSCI AC. Før 1. januar 2010 var det MSCI World Index.
Der er ikke taget hensyn til inflation og skatter i regnestykket.