- I de seneste årtier er virksomhederne blevet mindre og mindre forandringsvillige. Dette er på trods af, at vi tror det modsatte. Bureaukratiet er stigende, og det sker på bekostning af iværksætteri og innovation. Problemet er, at vi er mindre innovative, end vi rent faktisk tror, vi er, siger Bjørn Weigel, strateg og medforfatter af bogen ”The Innovation Illusion: How so little is created by som many working so hard.”
Advokater styrer virksomhederne
Den traditionelle kapitalist og iværksætter, der er drevet af fornyelse, er en uddødende race. Virksomhederne ejes i stigende grad af institutioner, pensionskasser og store fonde. I USA er det institutionelle ejerskab med 100 procent ekstern egenkapital steget fra seks procent i 50’erne til næsten 60 procent i dag. Det er ikke nok, at vi lever i en tid med revolutionerende teknologi – hvis innovationerne skal føre til vækst og produktivitet, men så skal virksomhederne også have mulighed for at gøre dem tilgængelige i samfundet. I stedet favoriserer de nuværende ejerstrukturer bureaukrati, lovgivningsmæssige begrænsninger og forudsigelighed.
- At institutioner ejer flere virksomheder er i sig selv ikke dårligt, men få stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt noget går tabt, så entreprenørerne forsvinder. I dag har advokater overtaget virksomhedsledelsen. Kapitalismen gør ganske enkelt ikke det, som den kunne gøre, siger Weigel.
Der findes selvfølgelig både gode og dygtige institutioner, som til en vis grad engagerer sig i iværksætteri. Men samtidig med at investeringsverden bliver tiltagende professionel, er økonomien blevet mere forudsigelig, og viljen til at afprøve nye ting er faldet. Gamle tankemønstre bliver i mindre grad udfordret. Virksomheder investerer stadig mindre i forskning og udvikling, som kan gøre deres produkter bedre end konkurrenternes. Som en naturlig forlængelse er mange udviklede økonomier præget af lav produktivitet.
Behov for et kreativ fokus
I dag har vi et meget mere nervøst økonomisk system, end hvad den 17. århundredes filosof Adam Smith – også kendt som den økonomiske liberalismes fader, kunne havde forestillet sig. Nøglen til forandring og en mere agil form for kapitalisme er, at vi bliver opmærksomme på problemet. Hvem der ejer virksomhederne, samt hvilke signaler ejerne sender, spiller en vigtig rolle i samfundets dynamik. Vi har brug for virksomheder, der udfordrer gamle strukturer og skaber kreativ fokus. Det er en pointe, som mange politikere ikke forstår, ifølge Weigel.
På nytårskonferencen i 2018 talte økonomiprofessor Mariana Mazzucatto om, at innovationen skulle komme fra offentlige initiativer frem for fra erhvervslivet. Hun gik så langt som at kalde staten en form for risikokapitalist. Hvordan ser du på det?
- Mazzucato har mange gode pointer, og jeg er enig i, at staten har en vigtig rolle, når det gælder grundforskningen. Men stater tager ikke risici, men omdele midler fra en uendelig pengestrøm. Historisk set har staten ikke været en effektiv aktør.
Hvordan ser du på den altid igangværende debat om aktiv vs passiv forvaltning?
- Det er en interessant debat, der påvirker systematiske forskelle. Men debatten gennemføres stadig inden for den eksisterende ejerstruktur. Uanset om ejerskab er aktivt eller passivt, har det indflydelse. Debatten om aktiv eller passiv forvaltning glemmer det vigtigste aspekt.
På Nytårskonferencen stiller John Cochrane også spørgsmålet - er det finansielle system blevet mere sikkert?
Nytårskonferencen 2019 er for dig som er optaget af økonomi, finans, investeringer og bæredygtighed.