Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

4 min læsetid

Mohamed El-Erian: Toneangivende økonom, investor og kommentator

Karrieren startede hos Den Internationale Valutafond (IMF) i Washington D.C., hvor han arbejdede i 15 år. Herefter skiftede han til den private sektor til jobbet som adm. direktør i Solomon Smith Barney/Citigroup i London.

Han var også tidligere adm. direktør og co-investeringsdirektør i PIMCO (Pacific Investment Management Company). Sammen med grundlæggeren Bill Gross vækstede El-Erian PIMCO til at være en af verdens største aktive obligationsforvaltere med 2 billioner dollars under forvaltning. Den stærke vækst satte for alvor obligationerne på landkortet hos mainstream private investorer.

Før tiden som adm. direktør var El-Erian chef for PIMCOs vækstmarkedsteam, hvor han succesfuldt styrede uden om den finansielle krise i Argentina i 2001, som ellers hev mange obligationsinvestorer med i faldet. Meget af den økonomiske turbulens, vi oplever nu, kommer fra de globale pengemarkeder, så med hans erfaring bør der være nok indsigt at dele med de investorer, der skal navigere i det nuværende, faretruende aktiemiljø.

El-Erian styrede PIMCO gennem finanskrisen som adm. direktør, og efterfølgende blev han som cheføkonomisk rådgiver en del af holdet bag den tyske forsikringsgigant Allianz i 2014. Ved siden af er han præsident for Queens' College ved University of Cambridge, og har endvidere en række poster i bestyrelser og komiteer.

Et wake-up call

Da han forlod PIMCO, hvor arbejdsdagene startede klokken 04.30 hver morgen, afslørede El-Erian, at han havde lovet sin 10-årige datter at bruge mere tid sammen med hende. Hun havde skrevet en alvorstung besked, forklarer El-Erian: "Det var en liste over de vigtigste begivenheder og aktiviteter, som jeg ikke havde deltaget i grundet arbejde. Der var 22 ting på listen – alt fra hendes første skoledag og første fodboldkamp til forældremøder og halloweenparader."

Til trods for refleksioner over sin work-life-balance fortsatte El-Erian som formand for Barack Obamas Global Development Council frem til 2017. En stilling, som han havde haft siden 2012 og beskriver som et privilegie. Rådets centrale opgave er at rådgive den amerikanske regering om bæredygtig, økonomisk vækst, hvilket han uddybede i 2019 i Financial Times:

"Det mest iøjnefaldende ved USA og Europa er fremkomsten af anti-establishment-bevægelser. Hvis du kun har sofistikerede økonomier med lav vækst over længere tid, hvor fordelene kun går til en lille udvalgt del af samfundet, så er der ikke noget overraskende i, at folk bliver sure."

Kåret som "Global Thinker"

El-Erian er også en profileret forfatter til bøger om international økonomi og finans. Han skriver klummer til Bloomberg View og er redaktør og bidragsyder i Financial Times. Hans bog fra 2008, "When Markets Collide", blev kåret af både New York Times og Wall Street Journal som en bestseller, og senere høstede den også hæder i Financial Times/Goldman Sachs som Business Book of the Year. Det engelske medie The Independent har siden kåret den senere som en af de bedste business-bøger nogensinde.

Og meritterne står i kø. For fire år i træk er El-Erian blevet kåret som Top 100 Global Thinker af Foreign Policy Magazine, og hans seneste bog fra 2016, "The Only Game in Town", undersøgte centralbankernes rolle i finanskrisen og behovet for, at politikkerne træder til og gør mere for at sikre den økonomiske vækst samt stabile finansmarkeder. I førnævnte interview med forklarede han:

"Man er nødt til at fordele rollerne på ny i USA, Japan og Europa. Vi skal væk fra den overdrevne, langvarige afhængighed af eksperimentelle centralbanker og hen til en mere omfattende politik fra regeringerne. Hvis ikke, så ender centralbankerne med at gå fra at være effektive, til at være ineffektive og senere blot modarbejdende."

Nu hvor verdensøkonomien kæmper en hård kamp for at undgå recession, uligheden vokser og markederne slås for at opnå støtte fra centralbankerne, er fremtidsudsigterne noget uklare. Så for alle, der kæmper med at finde værdi i usikre tider, lander El-Erians oplæg Value Investing in Global Market Disruption ved SKAGEN Fondenes Nytårskonference lige til tiden.

Først med det nyeste

Få aktuelle investeringsnyheder fra SKAGEN direkte i din indbakke.

Tilmed nyhedsbrev arrow_right_alt
Tal med en rådgiver

Er tiden inde til gode råd om dine investeringer?

Tag en snak med os - vi sidder klar til at give dig svar.

Kontakt os arrow_right_alt
Mere om Nytårskonferencen

James Anderson: Langsigtet merafkast kræver dybdegående kendskab til virksomhederne

James Anderson, indflydelsesrig investor, tidligere partner i Baillie Gifford og forvalter af ...

Stuart Kirk: ESG-investeringer kræver sund fornuft

Stuart Kirk, klummeskribent for Financial Times og tidligere Head of Responsible Investments hos ...

Kinaekspert Keyu Jin: Vestlige myter skygger for forståelsen af Kina

Keyu Jin, forfatter og økonom med speciale i kinesisk økonomi, talte ved SKAGEN Fondenes ...

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up