Den hurtige version: Michael Lewis er uddannet i kunstvidenskab fra Princeton, arbejdede som kunsthandler, videreuddannede sig ved London School of Economics, fik job og gjorde lynkarriere i en af de vigtigste investeringsbanker i New York, sagde op, skrev en bestseller om finansverdenens skyggesider og blev verdenskendt. Gennem årene har Michael Lewis udgivet bøger om umiddelbart vidt forskellige emner, men motivet, han vender tilbage til igen og igen, er uretfædighed og samfundssystemets indbyggede risici.
Den deregulerede finansbranche
Bogen, som Michael Lewis slog igennem med, og som er blevet kaldt 'en bibel i finansverdenen', nemlig "Liar's Poker" (1989), skrev han lige efter, at han havde forladt den berygtede bank Salomon Brothers i en alder af 27 år. Bogen er delvist selvbiografisk og handler om den kultur, der rådede på Wall Street i 80'erne efter de statslige dereguleringer. På den tid var Salomon Brothers den største og mest indtjenende investeringsbank, kendt for sin "alfahan"-kultur og for at være ophavssted til udtrykket "Big Swinging Dick". Senere blev bankens rygte mere blakket som følger af en række skandaler. Salomon var blandt andet først ude med nye finansielle instrumenter som fx MBS, et værdipapir med ejendomslån som sikkerhed.
Risiciene forstod hverken bankerne eller investorerne fuldt ud. I tidsskriftet Forbes har Lewis kommenteret den tid:
"Selv i dag er det mig et mysterium, at en investeringsbank på Wall Street var villig til at betale mig hundredtusindvis af dollars for at give voksne mennesker investeringsråd. Jeg var 24 år, havde ingen erfaring eller interesse i at gætte på, hvilke aktier og obligationer, der ville stige, og hvilke der ville falde. Wall Streets grundlæggende funktion er at allokere kapital - at afgøre, hvem som kan få kapital og hvem som ikke kan. Tro mig, når jeg siger, at jeg ikke anede det."
Så crashet komme
På daværende tidspunkt anede han ikke, at firsernes finansverden ville komme til at fremstå næsten idyllisk 20 år senere, da finanskrisen ramte.
Bogen "The Big Short", som også blev adapteret til en Oscar-nomineret film (2015) med bl.a. Christian Bale, Ryan Gosling og Brad Pitt, handler om dem, der så krisen komme før alle andre. Her beskrives de indviklede mekanismer, som bankerne skabte for at blæse boligmarkedet op i midten af nullerne og tjene penge på låntagernes stigende gældspukkel - indtil systemet uvægerligt braste sammen.
Tilmed dig SKAGEN Fondenes Nytårskonference 2021 og hør Michael Lewis live d. 12. januar 2021. Konferencen er digital, og det er gratis at deltage.
Fokus på uretfærdighed
Gennem årene har Michael Lewis udgivet bøger om - tilsyneladende - vidt forskellige emner. Men et motiv går dog igen: Uretfærdighed og samfundssystemernes indbyggede risici.
Hans nyeste bog, "The Fifth Risk" behandler Trump-administrationens grådighed og mangel på kundskab. Ikke mindst beskriver Lewis her de store trusler, som ingen tænker på i forvejen - for eksempel hvordan man stopper en pandemi.
I "The Undoing Project" skildrer Lewis venskabet mellem de israelske psykologer Daniel Kahneman (Nobelprismodtager i økonomi 2002) og Amos Tversky og parrets banebrydende forskning i adfærdsøkonomi, og hvordan mennesker håndterer risici. "The Blind Side" er fortællingen om Michael Oher, en sort dreng, der lever på gaden i Memphis, hvis liv forandres, da han bliver adopteret af en hvid familie. I "Flash Boys" opdager hovedpersonen, at børserne er manipuleret til fordel for insiderpersoner, og at Wall Street efter finanskrisen er endnu mere kontrolleret af de største finansaktører i USA. "Moneyball" er den sande historie om den amerikanske baseballligas fattigste hold, som alligevel formåede at vinde 103 kampe på en sæson ved at finde undervurderede spillere, der blev anset for at være for gamle, have for mange skader eller simpelthen være 'for grimme' - og som under overfladen er en fortælling om, hvordan markedet vurderer mennesker.
Leonardos hånd
Siden 2019 har Michael Lewis udgivet podcasten Against the rules with Michael Lewis. Også her er det uretfærdigheder, der er fokus på, hvilket han gerne kombinerer med sin karakteristiske tørre humor og sin store interesse for livet, sport og finans.
En episode af podcasten hander om maleriet Salvator Mundi (Verdens frelsere), som forestiller Jesus og typisk tilskrives rennaissancekunstneren Leonardo da Vinci. Maleriet, som er dateret omkring 1500, dukkede op på markedet i 2005 og slog rekord tolv år senere som det dyreste kunstværk nogensinde solgt på auktion. Til trods for at mange eksperter tvivler på, at det er da Vinci, som har malet det, blev Salvator Mundi solgt af auktionshuset Christie's i New York i 2017 for svimlende 450 mio. dollar til en ukendt køber (der går rygter om, at det er den saudiske kronprins Mohammad Bin Salman, der er den mystiske køber). Siden er maleriet ikke set.
Lewis anklager de kunsteksperter, der selv havde interesse i at attestere maleriets ægthed, men pocastafsnittet handler lige så meget om markedet for brugte biler, ratingbureauer som blev presset til at give gode karakterer til tvivlsomme værdipapierer i 2008 - og til slut den moderne verdens manglende retfærdighedssans.
På Nytårskonferencen 2021 byder Lewis på et unikt indblik i investeringsverdenen midt i en coronapandemi og i skyggen af præsidentvalget. Med sin karismatiske stil og sit dybe indblik i centrale samfundsspørgsmål vil han dele sit syn på, hvilke risici, skævheder og uopdagede muligheder, der findes på horisonten i 2021.
Det er gratis at deltage ved årets Nytårskonference, men tilmelding er nødvendig. Det er forbudt at optage, transmittere, publicere, fotografere, kopiere eller på anden måde videregive, distribuere eller dele billed- og/eller lydindholdet fra Michael Lewis' foredrag eller dele af det skriftlige oplæg på video- eller lydoptagelser. Bemærk: Michael Lewis' indslag optages ikke og er således ikke tilgængeligt efter konferencen.