Pulitzerprisvindende historiker, journalist og geopolitiske kommentator, Anne Applebaum, vil gennem verdenshistoriens og det aktuelle politiske landskabs linse se nærmere på de udfordringer og muligheder, der er forbundet med de nuværende globale politiske og økonomiske ændringer. Ser vi mod 2019, fremhæver hun ét land, som udgør den største politiske risiko.
- Det lyder måske underligt, men det land, hvor 2019 vil være mest usikker - og hvor konsekvensen er forbundet med de største risici, især for landet selv - er nok USA. Vi har en lunefuld præsident, som nu står over for en fjendtlig Kongres. Jeg er betænkelig ved at komme med forudsigelser om, hvad der kommer til at ske. Amerikansk politik vil være omskiftelig; det er også muligt, at Trump vil lange ud efter udenlandske fjender, eller måske efter udenlandske allierede, som den måde kan aflede opmærksomheden fra hans problemer i hjemlandet.
I fraværet af et amerikansk lederskab, vil vi i 2019 måske også blive hjemsøgt af tidligere problemstillinger. Nordkorea for eksempel, som bestemt ikke blev "løst" af præsidenten, eller kinesisk aggression i Det Sydkinesiske Hav."
At læse om historien, er ikke det samme som at opleve den
I en nyere artikel til The Atlantic, skrev Applebaum, at den polarisering, som nu opleves i Europa minder om Europa anno 1937. Hun tilskriver lighederne en kombination af globalisering og teknologiske ændringer, der har gjort individuelle ledere i selv betydningsfulde demokratier reelt mindre magtfulde, end tidligere.
- Folk indser, at deres præsidenter eller statsoverhoveder ikke har den samme magt, som tidligere.
Derudover har de ændringer, som informationsteknologien har medført, undermineret radio- og tv-transmissionen samt de trykte medier – medier som tidligere understøttede den demokratiske valgproces. Dels ved at udstyre folk med nye værktøjer til at føre ondsindede smædekampagner og ved at fjerne muligheden for en ordentlig national debat: Folk befinder sig i deres egne online ekko-universer og taler ikke med hinanden. Derudover er det vigtigt at huske på, at generationen som husker 1937, ikke længere er tilstede, og det at læse om historien er ikke det samme som at opleve den.
Demokratiet i farezonen
Ifølge Applebaum vil der altid være mennesker, som mener, at det eksisterende politiske system ikke tjener dem eller deres interesser. Hun mener derfor, at demokratiet altid er i farezonen.
- Lige nu er vores særlige form for teknokratiske, meritokratiske, frie markedsdemokrati især i farezonen på grund af folk, som ønsker, at staten skal rumme 'højere' og mere grundlæggende værdier samtidig med, at det er i farezonen på grund af folk, som ikke opnår succes i et system præget af meritokrati og markedskonkurrence.
Applebaum fremhæver en række ting, som vi kan gøre for at bevare demokratiet. Forslagene omfatter bl.a. internetregulering, nye forretningsmodeller for medierne samt social inklusion.
- Der er behov for, at vi tænker i internetregulering - ikke censur, men fx i begrænsning af anonymitet og automatiserede konti for at sætte en stopper for ondsindede smædekampagner. Vi er nød til at udtænke nye forretningsmodeller for god journalistik og transmission. Vi må også gøre os grundigere overvejelser om folk, som anser sig selv for "tabere", hvad enten det gælder i globaliseringen eller i konkurrence- og præstationssamfundet, så vi sikrer os, at disse mennesker ikke bare har et anstændigt job, men også et vist niveau af social respekt. Jeg mener, at vi bør markedsføre forskellige former for liberal patriotisme - at vi bør revurdere, hvordan man uddanner folk i at blive kritiske og ansvarlige samfundsborgere i det 21. århundrede. Dette er blot starten på en lang liste, men den er ikke umulig.
På Nytårskonferencen kan du også får svaret på om det finansielle system blevet mere sikkert, og om hvorvidt kapitalismen har tabt pusten.
Nytårskonferencen 2019 er for dig som er optaget af økonomi, finans, investeringer og bæredygtighed.