Da jeg studerede økonomi, lærte vi at negative nominelle renter kun var en teoretisk mulighed. Noget vi ikke ville opleve, så længe der var kontanter i omløb. Årsagen er, at investorerne hellere vil holde på kontanterne end at modtage negative nominelle renter. På trods af dette oplever vi nu, at obligationer for særdeles store beløb prisfastsættes i markedet til en negativ rente. Man betaler altså for at låne penge ud.
Skal den økonomiske teori så omskrives?
Det kan være flere årsager til, at investorerne er villige til at acceptere en negativ rente. Blandt disse er, at investorerne tror på, at renterne skal yderligere ned. Et scenarie, der kan give et positivt afkast for investorerne. En anden og sandsynligvis den vigtigste årsag er, at det at have kontanter faktisk har en omkostning. Der kan bl.a. være omkostninger til at få nogle til at opbevare kontanterne og stå inde for sikkerheden. Hvis dette er forklaringen på, at negative renter er mulige, er principperne for økonomiske teori stadig gyldig. Aktørerne i markedet vælger fortsat det alternativ, med hensyn til eventuelle omkostninger, der økonomisk er bedste for dem. Samtidig definerer denne type omkostninger, hvor langt ned i negativt terræn man faktisk kan komme, så længe vi har kontanter i omløb.
Hvorfor er vi havnet i en situation med negative renter?
Siden finanskrisen har centralbankener verden over forsøgt at stimulere økonomierne gennem flere forskellige tiltag. Et af tiltagene har været at sætte den styrende rente ned. Men på trods af lange perioder med særdeles lave renter, oplever vi fortsat lav økonomisk vækst og inflation. Som følge af dette har mange centralbanker valgt at trykke yderligere på gaspedalen og gå mod mere ukonventionelle tiltag, så som at sætte renten negativt. Hensigten med de lave renter er todelt:
- Svække egen valutakurs for på den måde at forbedre konkurrenceforholdene for landets eksportindustri.
- Gør det billigere at låne penge og på den måde skabe øget efterspørgsel i økonomien.
Usikre konsekvenser
Hensigten med negative renter lyder tillokkende, men vi må samtidig anderkende, at vi nu bevæger os ud i nyt og ukendt farvand. Vi kan have en ide om, hvordan dette vil spille ud, men uden tidligere erfaringsgrundlag er det vanskelig at identificere eventuelle negative andenhåndseffekter. På mange måder kan man sige, at den økonomiske politik, som nu føres er et eksperiment, hvor den eneste trøst synes at være, at det sandsynligvis ville have været værre, hvis vi ikke havde haft de negative renter.
Hvordan skal du forholde dig som investor?
Med lave/negative renter er det let at tænke, at man bør holde sig fra obligationer. Men hvad er alternativet? Aktier virker mere attraktivt i sådan et lavrenteregime, men er det fornuftigt at øge allokeringen mod aktier som følge af dette?
Jeg mener nej, og det er der to grunde til:
- Obligationer har fortsat en vigtig rolle at spille i en god og balanceret investeringsportefølje, eftersom de bidrager til at reducere totalrisikoen i porteføljen og giver mulighed for rebalanceringsgevinster. Samtidig er det vigtig at påpege, at der fortsat er en del obligationer i markedet som giver gode løbende afkast, men da med en vis kreditrisiko.
- Den relative attraktivitet mellem obligationer og aktier synes uforandret. Så længe din risikovillighed som investor ikke er forandret, bør dette heller ikke få konsekvenser for porteføljesammensætningen for din opsparing.
Din investeringsstrategi bør som tidligere afhænge af investeringshorisonten og risikovilligheden. Dette princip bør ikke forlades selv om renteniveauet er lavt. Ved blindt at sætte flere penge i aktier, som følge af lave renter uden hensyn til risikovillighed, risikerer man at komme i en situation, hvor du sælger ud i et faldende marked. Dette er typisk en større risiko for porteføljens langsigtede afkast end de lave renter.
En god balance i investeringsporteføljen er mindst lige så vigtig nu som det tidligere har været.