Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

4 min læsetid

Kom ud af dansk lavrentefælde

15. januar 2015

En situation der ser ud til at fortsætte med lave obligationsafkast i de kommende år. Både de danske korte og lange renter har nu nået et niveau, hvor du de kommende år formentlig må indstille dig på negative afkast efter skat og inflation. Den 10-årige danske rente er på nuværende tidspunkt 1,2 procent. Hvis du ikke aktivt foretager dig noget, vil købekraften af formuen forringes – selv med uforandrede renter.

Tænk globalt

Har du en investeringshorisont på mere end tre år, og kan du tåle lidt større udsving i formuen, end hvis du havde investeret i danske stats- og realkreditobligationer, er der gode muligheder udenfor Danmarks grænser.

I SKAGEN Fondene tror vi på, at den stigende globalisering og højere vækst pr. capita i de fleste såkaldte fattige lande betyder, at lande, økonomier, valutaer og renteniveauer over tid nærmer sig hinanden. Det betyder, at et såkaldt rigt land som Danmark over en længere fremtidig tidshorisont vil få en lavere vækst og et fattigere land som Indien vil få en højere vækst. Dermed kan danske turister, der rejser til Indien på et tidspunkt komme til at betale det samme for at gå til frisøren, som de betaler hjemme i Danmark. Dette vil naturligvis være resultatet på lang sigt – og mange politikere og finansielle kriser kan i mellemtiden forstyrre denne proces.

Se mod Sydamerika

Tror du på denne globale konvergens, giver det dig en række makroøkonomiske muligheder, som du kan udnytte i sammensætningen af dine obligationsinvesteringer. Nogle af disse muligheder kan du finde i de såkaldte vækstmarkeder – særligt i Sydamerika. 

Jeg skriver såkaldte, fordi der med hensyn til statsfinanser er nogle vækstmarkeder, som har lige så solide statsfinanser som de mest udviklede økonomier. Chile har for eksempel en 10-årig rente på cirka 5 procent, hvilket er omtrent dobbelt så højt som i USA. Afkastet og dermed risikoen bliver af investorerne dermed anset for at være dobbelt så stort i det sydamerikanske land. 

Men den chilenske stat har en netto offentlig gæld under nul – mens USA har en netto offentlig gæld på 82 procent af BNP. Situationen er tilnærmelsesvis den samme i Colombia og Peru. Relativt fattige lande, men relativt rige stater. De kan betjene deres gæld til en rente, som er attraktiv for mange investorer.

Tjek på Europa

I SKAGEN Fondene tror vi på fortsat lave renter i eurozonen. Men vi har valgt ikke at stirre os blinde på disse lande. Der er cirka 190 lande i verden og rigtig mange er investeringsværdige. Udover Sydamerika har vi investeret i periferien af eurozonen, som er de lande, hvor statsfinanserne blev hårdest ramt i kølvandet på finanskrisen og recessionen. Det er blandt andet statsobligationer udstedt af Italien, Portugal, Slovenien og Grækenland, hvor der fortsat kan findes gode muligheder for lavere renter og dermed kursstigninger til glæde for investorer.

Forventninger til renter, valutaer og makroøkonomiske forhold kan dog hurtigt ændre sig, så du skal som investor altid se sig godt for, inden du bevæger dig ud af den danske rentefælde. Der er masser af muligheder for at trække gode kupon-renter hjem derude i verden, og når renterne falder, stiger værdien af obligationerne.

3 gode råd til dine investeringer

  • Rebalancér din portefølje - Markedet ændrer løbende på dine investeringer, så aktier og obligationer kan i perioder fylde for meget eller for lidt i forhold til din risikoprofil.
  • Tænk globalt - elv om danske aktier og obligationer har gjort det godt i flere år, findes der mange muligheder uden for Danmarks grænser – både når det gælder aktier og obligationer.
  • Investér langsigtet - Drop kortsigtet spekulation og investér på lang sigt.

Torgeir Høien er porteføljeforvalter i vores globale obligationsfond SKAGEN Tellus. 

Artiklen har været bragt i Penge & Privatøkonomi i en redigeret udgave.


Følg SKAGEN på de sociale medier

Renter

Hvor længe holder de lave renter?

Nationalbankernes rente i de udviklede lande er meget lav. Er de ekstraordinært lave renter netop ... Læs artiklen nu arrow_right_alt

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up