Efter Donald Trumps valgsejr i starten af november er renterne på de lange statsobligationer steget. De amerikanske tiårige statsobligationer har dermed ramt det højeste niveau i 11 måneder med en rente på 2,3 procentpoint. Renterne er også steget i andre lande, blandt andet i Tyskland. Virksomhedsobligationernes rentestigninger har derimod været mere moderate.
Skattelettelser vigtigere end budgetunderskud
Når Donald Trump bliver præsident til januar, vil han også have et republikansk flertal i kongressen. Det vil alt andet lige gøre det enklere for ham at gennemføre sin økonomiske politik. Hvis han da kan komme overens med sine republikanske kollegaer i kongressen, hvilket langt fra er sikkert.
Men historien er på Trumps side. Republikanere taler ofte om at være konservative, når de er i opposition til de demokratiske præsidenter. Når de så selv sidder på magten, accepterer de ofte budgetunderskud og øgede gældsbyrder, så længe skattelettelserne er tilstrækkelig store. Et godt eksempel var da Ronald Reagan var præsident fra 1981 til 1989, hvor skatterne blev sænket og budgetunderskuddet steg.
Virksomhedsobligationer upåvirket
Ser man på virksomhedsobligationerne er effekten ikke den samme. I SKAGENs globale virksomhedsobligationsfond SKAGEN Credit har kursudviklingen stået mere eller mindre stille siden det amerikanske valg. En af årsagerne er formentlig den kortere løbetid på virksomhedsobligationerne i fonden, der ikke er særlig følsomme overfor renteændringer. Hidtil i år har SKAGEN Credit givet et afkast på 6,4 procent (pr 31.oktober).
Kilde: Barcap
Gennemsnitlige kreditspænd
De gennemsnitlige globale kreditspænd (forskellen mellem renten på stats- og virksomhedsobligationer) ligger i øjeblikket på cirka 2 procent. Dette er tæt på det gennemsnitlige niveau for de sidste 16 år. Vi så de højeste kreditspænd under finanskrisen i slutningen af 2008. Dengang nåede de højeste kreditspænd op på 6,5 procent, mens det laveste niveau var i foråret 2004, hvor spændet lå på under 1 procent (se diagrammet).
I takt med at risikoen for konkurs øges for udstederen af virksomhedsobligationen, jo mere udvides kreditspændet. Et stort spænd under finanskrisen i 2008 var en konsekvens af, at markedet kalkulerede med, at flere selskaber ville gå konkurs end de forventede i foråret 2004, hvor de økonomiske forhold var lysere og kreditspændet tilsvarende lavt.
- En større rentestigning har hidtil kun omfattet statsobligationerne. Vi har set nogle større kreditspænd i de nye markeder, men det er kun naturligt. Når den økonomiske usikkerhed øges, strømmer investorerne til "kvalitet" og overfører penge fra de nye markeder til USA, siger porteføljeforvalter Tomas Nordbø Middelthon i SKAGEN Credit.
God anledning for obligationsudvælgelse
En rentestigning i amerikanske statsobligationer kan medføre et fald i virksomhedsobligationer og dermed et frasalg. Ofte er frasalget udløst af de forkerte årsager, da selskabernes kvalitet er uforandret. Men en stor række investorer sondrer ikke mellem det underlæggende afkast og kreditspændet.
- Det vil være en god strategi at gå efter kvalitetsobligationer, der bliver solgt af de forkerte årsager. I et miljø med stigende lange renter er det stadig klogt at købe virksomhedsobligationer med lav varighed og middel kreditrisiko. I SKAGEN Credits portefølje opretholder vi en lav varighed og holder kreditrisikoen forholdsvis lav ved altid at investere mindst 50 procent af fonden i virksomhedsobligationer med højere rating end "investment grade", siger Tomas Nordbø Middelthon.
Hvorfor er de lange obligationer steget?
- Der er flere forskellige forklaringer bag rentestigningen i USA. En opfattelse er, at Donald Trumps økonomiske politik vil øge den amerikanske statsgæld, som igen vil sætte fart under inflationen. Derfor har vi set en stigning i de lange renter. En anden opfattelse er, at hans politik vil øge væksten, og at Trump sandsynligvis vil udnævne to "høge" som bestyrelsesmedlemmer i Fed, som er mere tilbøjelige til at hæve renterne. Det vil sætte pres på de lange renter fremover.