Sidste år klarede de nye markeder sig markant bedre end de udviklede markeder for første gang siden 2012. Kursstigningerne er fortsat ufortrødent ind i 2017, hvor indekset for de nye markeder, MSCI Emerging Markets, er foran med mere end 5 procentpoint for de fem første måneder i forhold til indekset for de udviklede markeder. Det samme er tilstrømningen af kapital til markedet, som allerede nu langt overgår tilstrømningen for hele sidste år.
Ufleksibel passiv forvaltning
Størstedelen af den nye kapital i de nye markeder er blevet investeret i passivt forvaltede fonde. Man kan dog godt stille spørgsmålstegn ved, om denne strategi er den mest effektive. De aktive forvaltere har nemlig en række fordele på de nye markeder, som den passive investor ikke får glæde af. Indeksfonde skal nemlig have visse egenskaber for at fungere effektivt på de markeder, de søger at matche. Det drejer sig bl.a. om minimumsniveauer for likviditet, markedsværdi og rentable handelsomkostninger. Derfor er de ikke nødvendigvis investeret i selskaber, der ellers er attraktivt prisfastsat og med masser af kvalitet.
Der er de aktive forvaltere helt anderledes stillet. En aktivt forvaltet fond som SKAGEN Kon-Tiki har fleksibiliteten til at navigere og ofte udnytte disse ubalancer, som den passive forvaltning skaber. De aktive forvaltere kan frit investere, hvor de vurderer, de kan opnå det bedste forhold mellem afkast og risiko.
Passive investorer misser de små selskaber
Kravene til indeksforvalterne betyder, at en lang række små og mellemstore selskaber i de nye markeder ikke er repræsenteret i indekset. Dermed går de passive investorer glip af muligheden for at investere i det såkaldte low-mid-cap segment, der har klaret sig bedre end large-cap i fire ud af de seneste fem år. SKAGEN Kon-Tiki investerer ca. 20 procent af sin portefølje i mindre selskaber. Et eksempel er Yazicilar, som er et tyrkisk familieejet forbrugerdrevet konglomerat, der har været en af de største bidragsydere til porteføljen år-til-dato.
Mulighederne for de passive investorer i de nye markeder reduceres yderligere af den omstændighed, at indekset er underrepræsenteret af præferenceaktier. Præferenceaktier udstedt af børsnoterede selskaber i en række nye markeder herunder Kina, Indien og Tyrkiet er helt udeladt. Ud over det garanterede faste udbytte, handler præferenceaktier ofte med en attraktiv rabat.
Globaliseringen udvisker grænserne
Muligheden for at investere i alle selskaber i de nye markeder er ikke den eneste fordel for den aktive investor. Vores fond for nye markeder, SKAGEN Kon-Tiki, har også fleksibiliteten til at investere op til 50 procent af sine aktiver i selskaber i de etablerede markeder, så længe de har de har en stor del af omsætningen og indtjeningen i de nye markeder. Det betyder, at fonden i øjeblikket har 14 procent af sine aktiver investeret i de etablerede markeder i selskaber, der har størstedelen af deres aktiviteter på de nye markeder. Således er fonden investeret i CNH Industrial - en producent af udstyr til landbruget og af lastbiler. Det er vi på trods af at selskabet er registreret i Holland og børsnoteret i USA. Det vurderes, at 50 procent af selskabets salg og størstedelen af den fremtidige vækst vil blive genereret på de nye markeder.
Passive investorer giver også afkald på direkte eksponering mod de såkaldte frontier markets, der ikke er omfattet af indekset for de nye markeder. MSCI Frontier Markets har ellers klaret sig bedre end MSCI Emerging Markets i tre ud af de seneste fem år. Ofte indeholder frontier markets attraktivt værdifastsatte selskaber med direkte adgang til de kraftigt voksende hjemmemarkeder og regionale markeder. Blandt eksempler kan nævnes Nigerias Diamond Bank, Ghana Commercial Bank og East African Breweries of Kenya, hvor samtlige selskaber bidrager til Kon-Tikis nuværende 4 procents eksponering mod frontier markets.
Aktivt fokus på bæredygtighed
Blandt øvrige væsentlige overvejelser for investorerne er miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (ESG). Den passive forvaltning foretager i modsætning til de aktive forvaltere, ikke en kritisk vurdering af de selskaber, som indgår i porteføljen. Det er alene markedsværdien, der afgør det enkelte selskab andel af porteføljen. Det kan skabe ekstra mange problemer på de nye markeder, hvor de større selskaber ofte er ineffektivt drevne statsejede selskaber, råvareselskaber eller oligopoler.
Endvidere er screeninger for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (ESG) ikke optimale på de nye markeder som følge af, at mange selskaber her er underanalyserede. Aktive investeringer, på den anden side, muliggør solide ESG-analyser af hvert enkelt selskab og muligheden for at udvælge værdiskabende selskaber med betydelige konkurrencemæssige fordele, samtidig med, at man kan gå udenom de konkurrencehæmmende selskaber samt selskaber med kontroversiel drift eller aktiviteter inden for kontroversielle brancher.
Passive investeringers begrænsninger
Et sidste argument for, at passiv forvaltning i de nye markeder ikke altid er optimalt, finder vi i den forskellighed, som landene i indekset har. Det er en generel opfattelse, at de nye markeder ikke kan betragtes som et samlet homogent marked. Der er de meget store økonomiske og geopolitiske forskelle ganske enkelt for store. Selvom passive investeringer kan tilbyde visse begrænsede fordele med hensyn til risikospredning, er det tvivlsomt, om det er ønskeligt at være eksponeret mod alle lande til enhver tid, når der er tale om lande, som befinder sig på vidt forskellige udviklingsstadier.
Ved blindt at følge et EM-indeks giver investorerne afkald på specialistviden om lande, sektorer og selskaber, som aktive investorer anvender med henblik på at identificere de mest attraktive investeringskandidater.
Vil du vide mere?
Ønsker du at vide mere om investering i de nye markeder og hvordan SKAGEN Kon-Tiki fx kan passe ind i din investeringsportefølje, er du velkommen til at kontakte en af vores formuerådgivere.