Jeg har sagt det før, men det er værd at gentage: Brasilien kan kendes på sin størrelse, sine kontraster og sin overflod. Landet har ikke meget infrastruktur, men omvendt så mange naturressourcer, at det kan være svært at forstå. På vores fjerde rejsedag i Brasilien oplevede forvalterne i SKAGEN Kon-Tiki og jeg selv på første hånd, hvor forskelligartet en række af produkter, der kan skabes gennem umiddelbart identiske industriprocesser. Et af de selskaber, der virkelig understreger dette, er Raizen. Raizen udvinder en lang række energiprodukter med udgangspunkt i én ressource: Sukkerrør.
Vi startede med at lære nogen af selskabets centrale projekter at kende, da vi besøgte dem i São Paulo. Til trods for, at man ser flere og flere laderstandere til elbiler på de brasilianske tankstationer, er det utænkeligt at der sker en mirakuløs vækst i antallet af elektriske køretøjer i Brasilien. For landets infrastruktur og massive geografiske afstande spænder ben. Faktisk forventes det, at hybridbiler og elbiler kun vil udgøre 8 pct. af den brasilianske bilflåde i 2040. Grundet prisen er elbilen et luksusprodukt i Brasilien, og landet har i stedet en ækvivalent til hybriden, nemlig et såkaldt mixed vehicle, der kører på en kombination af benzin og det mindre CO2-udledende biobrændsel, udvundet af ethanol. Konventionel gas, der sælges på tankstationerne, blandes med 27 pct. ethanol, og med tiden kan der også komme hybridbiler, der kører på ethanol, og elbiler.
Rettet mod det cirkulære
Vi besøgte to af Raizens fabrikker i staten São Paulo. Her bruger de årligt 1.2 millioner sukkerrør til at producere en lang række produkter. De bruger en ny løsning kaldet "E2G". Løsningen bygger på 2. generations ethanol, hvor restproduktet fra den oprindelige ethanolproduktion, "bagasse", bruges til at lave ethanolgas til enten strøm eller direkte brug. Man formår at udvinde 50 pct. mere ved at bruge sukkerrør og bagasse-affald fra den konventionelle ethanolproduktion, uden at man samtidig bruger mere land. Sukkerrør har en række favorable ESG-karakteristika, sammenlignet med alternativer som majs og korn. Samtidig er det heller ikke en ressource, der bruges til fx foder- eller brændselsprocesser. Kernen i Raizens energiproduktion er ethanol, som bruges til brændstof, elektricitet og biogas. Alle retter sig mod det cirkulære, og spildproduktet bruges som gødning i landbruget.
EESG: Economy, Environment, Social og Governance
Raizen er delvist ejet af holdingselskabet Cosan, der fokuserer på sine datterselskaber i sin storytelling. På vores rejse mødte vi Cosans administrerende direktør, som forklarede, at det at være lean på kulstof ikke kun er godt for resultatet før renter, skat, afskrivninger og amortisering – men også for miljøet. Miljøet er nemlig årsagen til, at Cosan har indarbejdet EESG i virksomheden, der altså udover de normale ESG-dele også fokuserer på økonomi. Selskabet er investeret i fem forskellige områder med konkurrencemæssige fordele i Brasilien, og de skaber værdi for deres datterselskaber ved at være en operationel investor med tydelige input til, hvordan selskaberne kan forbedre deres præstation.
Brasilien har enorme ressourcer til rådighed, og selskaber som Raizen formår virkelig at udnytte disse til fulde. Brugen af sukkerrør til en lang række forskellige formål er et godt eksempel på, hvordan den cirkulære økonomi vinder frem. Mens væksten i elbiler muligvis er lav, så har landet altså fundet et alternativ i de såkaldte mixed vehicles. Hertil er landets fokus på ESG også opmuntrende, og det viser, at landet er mere end blot størrelse og mængde.
