Lige nu er følgende industrier omfattet af de strammede reguleringer: Finans, digitale selskaber, ejendomme, medier, alkohol, sundhedssektoren, blockchain-teknologi samt solenergi. Stramningerne omfatter dels ny lovgivning – hvor udkastene har været mange år undervejs – og dels bøder for tidligere overtrædelser. Årsagen til stramningerne? Myndighederne er bekymret over monopoladfærd, systematiske finansielle risici, cybersikkerhed og unfair prisdiskrimination.
Stramningerne kunne hurtigt mærkes og indtraf simultant med et massivt værditab i en række både mindre og større kinesiske virksomheder. Resultatet blev naturligt nok, at de kinesiske myndigheder blev udpeget som syndebuk og årsagen til tabene – selv blandt de investorer, der kun oplevede tab på papiret. Efter vores mening blev flere af de berørte virksomheder imidlertid handlet til meget høje værdiansættelser forud for faldet og stod altså muligvis over for en korrektion under alle omstændigheder.
Forstå årsagen
Selv om de nye reguleringer og bødestraffe er blevet implementeret hurtigere og har ramt hårdere end forventet, mener vi ikke desto mindre, at begrundelsen for tiltagene er overvejende rationel. Man må – ud fra det vi har set indtil videre – formode, at myndighedernes overordnede mål er at begrænse den antisociale adfærd, som nogle af de private virksomheder har udøvet.
Et godt eksempel er sagen om en af Kinas største internetvirksomheder, Alibaba Group. Tidligere på året fik virksomheden en rekordstor bøde for at have misbrugt sin markedsdominans samt for at tvinge samarbejdspartnere ind i ulovlige eksklusivaftaler. Alibabas samarbejdspartnere har i lang tid klaget over dette, og Alibabas konkurrent JD.com belyste endda problemstillingen offentligt i 2017[1]. Alibaba har i deres respons på bøden virket angrende, og virksomheden har lovet at sørge for orden i egne rækker.
Reguleringer og straffe som ovenstående er reelt ikke så væsensforskellige fra de bøder, der i nyere tid er blevet pålagt amerikanske virksomheder som Google og Amazon. Disse bøder er blevet pålagt af både de amerikanske myndigheder samt af EU som resultat af virksomhedernes konkurrenceforvridende handlinger.
Internettet har tilvejebragt nye muligheder for at gøre forretning, og tilsynsmyndigheder verden over har endnu ikke fået tilpasset deres love i tilstrækkelig grad til at tage højde for den hastighed, virksomhederne kan vækste med – og den enorme samfundsmæssige indflydelse, de potentielt kan få. Vi forventer, at der snart vedtages flere love om internetvirksomhedernes adfærd.
Det vilde uddannelses-Vesten
Man bør også se på sagen om det private uddannelsesvæsen i Kina. Tilsynsmyndighederne har siden 2018 reageret på lave standarder for undervisningen, på falsk reklame og på uddannelsernes urimeligt høje priser.[2] I et af de mest ekstreme eksempler på, hvordan incitamenter i markedet kan medføre et ærligt talt perverst resultat, har nogle af de bedste lærere forladt det offentlige uddannelsessystem til fordel for det private marked, hvor de kan blæse deres personlige brand op og opkræve høje gebyrer.
På trods af dette fortsætter tilstrømningen af kunder (forældre og børn) til de private uddannelsesinstitutioner. Ifølge nogle rapporter benyttede ca. 75 % af eleverne i aldersgruppen 6-18 år i Kina sig af ekstraundervisning i 2016.[3] Frygten for, at ens børn skal sakke bagud i forhold til andre jævnaldrende, afskrækker forældrene fra at fravælge ekstraundervisningen.
Korrigere uønsket adfærd
Set i lyset af stigende leveomkostninger, en aldrende befolkning og en dalende økonomisk vækst er det forståeligt, at myndighederne prøver at bremse den adfærd, der ses i denne sektor, præcis som vi har set det tidligere i fx Sydkorea og Singapore.
Nye reguleringer, der skal korrigere eller hindre uønsket adfærd hos virksomheder, medfører ofte spørgsmålet om hvordan, hvorimod spørgsmålet om hvorfor er ganske let at forstå. Hvis der nogensinde havde været i tvivl om det, så burde det i hvert fald nu stå klart, at virksomheder og investorer i Kina er nødt til at implementere en holistisk frem for en smal tilgang til såvel drift som investeringsbeslutninger. Dette endda muligvis i endnu højere grad, end det samme gør sig gældende for investorer i vestlige lande.
Betydningen for SKAGEN Kon-Tiki
Som en global fond med et bredt mandat, hvor fokus er på vækst- og udviklingsmarkeder, har vi ikke forpligtet os til at investere i kinesiske virksomheder. Vores fundamentale bottom-up-tilgang har historisk set resulteret i, at vi har været mindre investeret i dette segment, end vores konkurrenter har, hvorfor vi har kunnet undgå nogle af de mere spekulative kroge her. Selv om vi langt hen ad vejen ønsker at bevare en vis påpasselighed i forbindelse med flere aspekter (ikke kun de regulatoriske) af det at investere i kinesiske virksomheder, så betyder størrelsen af den kinesiske økonomi samt landets rolle i international handel omvendt, at det er umuligt at ignorere Kina.
Vi tror på, at der er mindst to afgørende faktorer, der kan forklare den betydelige stigning i velstand i Kina over de seneste fire årtier. Dels har Kina taget en kapitalistisk, fri markedsøkonomi, moderne videnskab og teknologi til sig. Så længe landet ikke vender ryggen til disse principper, er der en god chance for, at både indenlandske og udenlandske virksomheder, der driver forretning i Kina, fortsat kan vækste. Derudover er der en stor sandsynlighed for, at nye reguleringer og regler vil bidrage til et sundere erhvervsmiljø på den lange bane.
Selv om vi er modstandere af prisspekulation, så er det alligevel svært ikke at blive begejstrede over faldende priser. I løbet af året har vi øjnet flere muligheder i kinesiske aktier og har af samme årsag købt mere her, end vi har solgt, det samme gjorde sig gældende for os i slutningen af 2018, hvor markedet ellers over en bred kam trykkede på salgsknappen. Vi er fortsat på vagt over for permanente og skadelige forandringer i investeringsmiljøet for private virksomheder og investorer. Men når det er sagt, er det stadig værdiansættelsen, vi lægger til grund for vores investeringsbeslutninger, og derfor opkøber vi, når prisen er rigtig, også når det betyder, at vi går imod strømmen.
Kilder:
[1] Alibaba and JD in a war of words via lawyers over claims of dominating China’s e-commerce, South China Morning Post, 25 November 2017
[2] China private education firms tumble as Beijing tightens grip, Reuters, 16 November 2018
[3] Chinese parents fret after government bans for-profit tutoring firms, Reuters, 26 July 2021